Øst - og Vestberlin

Berlin er modsætningernes by. Byen har været delt op i to dele - Øst og Vest, hvilket er ret tydeligt markeret. Man kan stå med den ene fod i Øst, og den anden i Vest, og kan straks se hvilken en del af byen der er hvad. Selvom der ikke står en stor, faretruende mur mere, har Berlin stadigt sine ar fra Muren. De gamle, triste og halvslidte huse i Øst og de rige store bygninger i Vest. Sådan så det ud dengang...  Og man kan stadig fornemme det lidt, synes jeg.

Muren

Udsigten fra Mauerpark

"Street life"

Berlins gader er fyldt op med Street art. Det er umuligt at undgå, fordi det simpelthen er over det hele. Lige fra de helt nye ”malerier”, til de gamle, som minder en om fortiden. De forskellige historier, som bliver fortalt, gjorde virkelig et dybt indtryk på mig.

East Side Gallery er et fantastisk eksempel på det. Jeg blev helt overvældet, da jeg så nogle af de mange malerier, som var tegnet på Østsiden af muren. Lige fra abstrakte malerier, hvor man blev nødt til at kigge godt efter for at kunne se hvad det forstillede, til de mere makabre malerier, som rørte noget i en.

Kunsten var et sprog for sig selv. Og jeg kan kun sige gode ting om den oplevelse. Det kan HELT KLART anbefales. 

"East Side Gallery"

Graffiti på gaden

Menneskerne

Sjældent ser man så mange modsætninger, og forskelligheder blandt mennesker, som i Berlin. Når man går rundt i gaderne ser man rigtig mange forskellige typer. Lige fra kunstnere, businessmænd/-kvinder, homoseksuelle, punkere, hipsters mv. Jeg kan rigtig godt lide, at de mange forskellige menneske-typer alle sammen virker som om at de hører til. Det gør at man føler at alle passer ind, at man er åben overfor andre måder at se ud på og opføre sig på.

Da vi så ”Punx” i Berlin, som var punkernes opholdssted, fik jeg faktisk en lidt uhyggelig følelse… Musikken stod på ”heavy metal” og andet dystert. Menneskerne gik rundt med piercinger, tatoveringer, sort lidt halvsløset tøj og deres øl eller cigaret i hånden. Det var ikke lige noget for mig. Men igen fandt jeg det fascinerede at se denne anderledes ”kultur”. De udsendte bare signaler som sagde, at de var ligeglade med hvad andre tænkte om dem. Og det tror jeg egentlig også at de var.

 

"Punx"

Stasi-fængslet

Det sted i Berlin, der gjorde størst indtryk på mig var ”Stasi-fængslet”, i Hohenschönhausen. Fængslet lå midt på en lille hyggelig gade i Østberlin. Det var et hemmeligt fængsel, så folk var uvidende om hvad der foregik bag murerne. Modsætningen mellem den hyggelige gade, og det hemmelige Stasi-fængsel, gjorde det endnu mere skræmmende. Folk i nabolaget levede i total uvidenhed om hvilke forfærdelige ting der foregik bag muren. Stasi-fængslet var stedet hvor systemkritikere, eller andre der efter Stasi’s mening havde modarbejdet Østblokken, blev gemt væk. Folk blev taget fra deres hjem, hvis de havde vist den mindste modstand overfor ”regeringen”, og transporteret hen til fængslet, hvor de kom ind i celler som intet menneske burde bo i. Stasi prøvede at trække viden ud af dem, og hvis de nægtede at svare, blev de pint, isoleret og lukket ude fra omverden. Tanken om at alt dette skete bag ryggen på befolkningen skræmmer mig. Ingen kendte til det? Ingen vidste noget om det? Folk blev fysisk og psykisk pint indtil de bukkede under, og skrev under på falske papirer.

Vi hørte en historie om en fjortenårig pige der var blevet hentet af Stasi og holdt fanget i omkring to år, da hun havde tegnet et overskæg på en ”plakat” af Stalin. I to år blev hun holdt indespærret… og havde været sporløst forsvundet fra sin familie og sit liv. Det var bare et eksempel ud af mange, om hvad Stasi havde magt til at gøre.

Jeg fandt Stasi-fængslet ekstremt fascinerende, på en meget skræmmende måde. Det er helt klart værd at se. 

Fængslet set udefra

Fængslet

En isoleringscelle

"Street life"

En by fyldt med liv, er præcis hvad Berlin er. Berlin er langt fra perfekt, men byen har sin historie. Der er tegn overalt på ”de gamle dage”. Derfor ville det være umuligt for Berlin at flygte fra sin fortid. Jeg lagde specielt mærke til at da man gik i Berlins gader, kunne man nogle gange se markeringen af hvor muren havde stået. Et langt brostensbelagt sår, som skar sig igennem byen. Hver gang jeg krydsede denne ”linje” fik jeg et lille jag indeni. At jeg krydsede denne ”forbudte” linje, som afskærmede Øst fra Vest. Det gav en mærkelig følelse indvendigt.

Berlin er langt fra en organiseret by, men det er en ung by og samtidig historisk by, der er i rivende udvikling.

Jeg syntes at Berlin var en lidt halv grim og usammenhængende by, med graffiti, skrald og renoverings-arbejde overalt, og moderne højhuse og pladser andre steder. Men på samme tid, var Berlin utrolig fascinerende. Alle de rå og uslebne kanter på byen, skabte en karakter. Så alt i alt var - og er Berlin et fantastisk sted, efter min mening.

To sider af Berlin, fra samme bygning