Stasi-fængslet

Det sted i Berlin, der gjorde størst indtryk på mig var ”Stasi-fængslet”, i Hohenschönhausen. Fængslet lå midt på en lille hyggelig gade i Østberlin. Det var et hemmeligt fængsel, så folk var uvidende om hvad der foregik bag murerne. Modsætningen mellem den hyggelige gade, og det hemmelige Stasi-fængsel, gjorde det endnu mere skræmmende. Folk i nabolaget levede i total uvidenhed om hvilke forfærdelige ting der foregik bag muren. Stasi-fængslet var stedet hvor systemkritikere, eller andre der efter Stasi’s mening havde modarbejdet Østblokken, blev gemt væk. Folk blev taget fra deres hjem, hvis de havde vist den mindste modstand overfor ”regeringen”, og transporteret hen til fængslet, hvor de kom ind i celler som intet menneske burde bo i. Stasi prøvede at trække viden ud af dem, og hvis de nægtede at svare, blev de pint, isoleret og lukket ude fra omverden. Tanken om at alt dette skete bag ryggen på befolkningen skræmmer mig. Ingen kendte til det? Ingen vidste noget om det? Folk blev fysisk og psykisk pint indtil de bukkede under, og skrev under på falske papirer.

Vi hørte en historie om en fjortenårig pige der var blevet hentet af Stasi og holdt fanget i omkring to år, da hun havde tegnet et overskæg på en ”plakat” af Stalin. I to år blev hun holdt indespærret… og havde været sporløst forsvundet fra sin familie og sit liv. Det var bare et eksempel ud af mange, om hvad Stasi havde magt til at gøre.

Jeg fandt Stasi-fængslet ekstremt fascinerende, på en meget skræmmende måde. Det er helt klart værd at se.